Genbehandling | Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

Frister for genbehandling

Genbehandling

intro til hjemmeside visualisere fornemmelse af juridisk arbejde. mennesker holder bøger og taler om fagligt

genbehandlingsfrister

børn og unge-udvalget

Din ret

En genbehandlingsfrist skal sikre, at anbringelsesgrundlaget løbende efterprøves, og er en form for retssikkerhed.

vurdering

Det er en konkret vurdering i den enkelte sag, og om der skal kigges på anbringelsesgrundlaget

Genbehandling

Frister for genbehandling

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, skal børn og unge-udvalget tage stilling til, hvornår sagen skal behandles i børn og unge-udvalget igen. Det kaldes en genbehandlingsfrist. Det skal sikre, at anbringelsesgrundlaget løbende efterprøves, og er en form for retssikkerhed.

Hovedreglen for genbehandlingsfrister

  • en genbehandlingsfrist er på 1 år, hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt inden for det seneste år, herunder førstegangsanbringelser
  • en genbehandlingsfrist er på 2 år, hvis barnet eller den unge
    har været anbragt inden for det seneste år.

Forkortelse af genbehandlingsfristen

Børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og retten kan efter loven i visse tilfælde forkorte genbehandlingsfristen. Men det er en konkret vurdering i den enkelte sag, og om der skal kigges på anbringelsesgrundlaget tidligere inden henholdsvis 1 eller 2 år.

Forlænget genbehandlingsfrist

Børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og retten kan også forlænge genbehandlingsfristen.

Der skal dog foreligge omstændigheder, før der er grundlag for at fravige de almindelige genbehandlingsfrister og en konkret vurdering i den enkelte sag.

Særligt for børn under 1 år

Genbehandlingsfristen kan fastsættes til 3 år for børn under 1 år. Hensigten bag dette er at styrke kontinuiteten og skabe ro om de helt små børns situation.

I sager, hvor der er grundlag for at fastsætte genbehandlingsfristen til 3 år, vil kommunen overveje, om det bedste for barnet vil være adoption uden samtykke.